OptiMek - Optimering af mekanisk ukrudtsbekæmpelse
OptiMek - Optimering af mekanisk ukrudtsbekæmpelse - SEGES Projektsitet
Ukrudt koster store udbyttetab i økologisk planteavl og er en konstant udfordring for den økologiske landmand Formålet med projektet er derfor, at sikre en mere effektiv mekanisk ukrudtsbekæmpelse ved hjælp af præcise mekaniske ukrudtsbekæmpelsesmetoder, samt at udbrede denne viden til hele det danske landbrugserhverv.
Projektets indhold/aktiviteter i 2015 vil være fortsat erfaringsopsamling vedrørende effekter af konsekvent radrensning på to økologiske demonstrationsejendomme, demonstration af mekanisk ukrudtsbekæmpelsesteknologi, resultater fra markforsøg (Landsforsøg) med mekanisk rensning, etablering af erfaringsudvekslingsgrupper inden for mekanisk ukrudtsbekæmpelse, samt formidling, projektledelse og igangsætning af de planlagte OptiMek-aktiviteter hos alle projektets partnere.
Erfaringsopsamling og dokumentation af effekt på to økologiske landbrug, som anvender radrensning i forbindelse med aktiviteten ’Kortlægning af ukrudtsforekomst i økologiske marker over flere år’, formidling af 1 års resultater.
Demonstrationsdag i marken med forskellige teknologier som øger effekten af mekanisk ukrudtskontrol.
Landsforsøg med mekanisk ukrudtsbekæmpelse fortsættes.
Åben markdag på bedrift, som benytter konsekvent rækkedyrkning.
Erfaringsudvekslingsgrupper på udvalgte udfordringer inden for mekanisk ukrudtsbekæmpelse fortsættes.
Projektledelse og formidling, herunder offentliggørelse af projekthjemmeside med projektets formål, indhold og tidsplan, samt kontaktoplysninger til projektets partnere.
På Økologi-Kongres 2015 afholdes en spændende workshop om problemer, løsninger og udvikling af fremtidens mekaniske ukrudtsbekæmpelse. Workshoppen er gratis og åben for alle.
To års landsforsøg med radrensning i vårbyg har resulteret nogle generelle anbefalinger om valg af ukrudtsstrategi, som blev præsenteret af Specialkonsulent i økologi Lars Egelund Olesen, SEGES
Lad det være slået fast med det samme – radrensning løser ikke alle ukrudtsproblemer - men radrensning på dobbelt rækkeafstand er et godt supplement i ukrudtskontrollen.
De dyrkningsrelaterede tiltag forbyder jordbearbejdning om efteråret forud for forårssåede afgrøder på visse arealer. Arealer der drives af virksomheder, som er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion, er blandt dem der er undtaget fra reglerne.
Plantetallet er størst ved 12,5 cm rækkeafstand. Planternes dækning af jordoverfladen var ens til og med 37,5 cm rækkeafstand. Der var en tendens til størst udbytte på 37,5 cm rækkeafstand.
Såningen har stor betydning for, om der kan laves en god radrensning. Når rækkeafstanden måles efter fremspiring, er der ofte en stor variation. Kontrollér såmaskinens rækkeafstand årligt.
Ud fra markforsøg med målt merudbytte og ukrudtsdækning ved forskellige former for mekanisk rensning, er merindtjeningen beregnet og sammenlignet ud fra to forskellige principper.